Mit løfte til medlemmerne og vælgerne som blev præsenteret på Grundlovsdagen 2016

At opnå en plads i Folketinget kræver en kæmpe arbejdsindsats, ikke kun af mig, men i høj grad af partiets medlemmer og vælgerne. En plads i Folketinget er ikke noget som man kan opnå alene, og derfor bør sådan et mandat heller ikke være noget man helt alene kan tage med sig til et andet parti.
Derfor mit løfte, som er en tillidserklæring mellem partiets medlemmer, vælgerne og mig.
Medlemmerne som via urafstemning valgte mig som deres folketingskandidat. Den tillid vil jeg betale tilbage, både ved at gøre alt hvad jeg kan for at blive valgt til Folketinget og kæmpe for vores politik, men også ved med dette løfte at slå fast med syvtommersøm, at vi sammen kæmper for en fælles sag.

Tilbage til Politik